Nyheds­brev
19. august 2011
Skrevet af Lene Christensen

Kære forældre.

Velkommen tilbage til hverdagen efter forhåbentlig god ferie. Her er et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nye børn/farvel til gamle børn

Hen over sommeren har vi sagt farvel til de sidste af vores skolebørn, og det har også betydet goddag til nye børn. Hos Frøerne har vi sagt farvel til Flora, Valdemar og Berta, som nu er startet i skole. Tilde er rykket ind og samtidig har vi sagt goddag til Augusta på 3 år. Augusta har ikke gået i institution før. Hos haletudserne har vi fået Adam, der lige er blevet et år og allerede er faldet godt til hos os. Et stort velkommen til jer!

 

Personale

Jacob og Trine er begge kommet ind på uddannelser her efter sommerferien. Trine skal starte på Designskolen og har sidste dag d. 28. august – snøft for os, men godt for Trine. Jacob bliver her en måned længere. Han starter på fængselsbetjentuddannelsen d. 1. oktober på Vridsløselille Fængsel – og dette bliver også et savn for os, men godt for Jacob! Jacob’s sidste dag er d. 30. september.

Desuden går Anna på barselsorlov midt i september, så vi skal også se os om efter en ny ”madmor”. Vi slår stillingerne op på nettet her i næste uge i en samlet annonce, og håber vi får nogle kvalificerede ansøgere. Vores intention er at antage en mandlig pædagogmedhjælper i børnehaven. En repræsentant fra bestyrelsen vil deltage i samtalerne.

I vuggestuen har vi fået en ”ekstra hånd”, idet Mizba er startet hos os. Mizba er i gang med et 2-årigt forløb, hvor hun i perioder skal på skole og have teori omkring børn’s udvikling. Første modul ligger fra d. 12. september frem til d. 14. oktober. Derefter er der en 12 ugers praktik, hvor hun vil være hos os hver dag. Og sådan vil det veksle mellem skole /praktik.

 

Bedsteforældredag

Vi holder bedsteforældredag næste fredag d. 26. august, og indbydelser er lagt i børnenes garderober. Så håber vi, at I formidler det videre til bedsteforældre.

Vi skal lave Godthåbmesterskaberne, og forberedelserne er allerede i fuld gang. Det bliver alle frøerne samt Caroline fra Haletudserne, som skal ”dyste” i forskellige idrætsdiscipliner. Vi håber og beder til at vejret bliver, så vi kan være udendørs. I tilfælde af ”sileregn/skybrud” bliver vi nødt til at aflyse underholdningen og byder på kaffe og kage indendørs.

 

Aktiviteter hen over efteråret

Lige som sidste år vil Anna gerne have forslag til mad, som børnene har fået på deres sommerferie. Hun vil så prøve at tilberede retterne henover de næste 3 uger. Vuggestuen vil så vidt, det er muligt få serveret en del af det samme. Billeder som Anna har modtaget fra børnene vil blive hængt op på køkkendøren og indgå i præsentationen af maden fra de enkelte børn. Madplan for de næste 3 uger bliver lavet ugevis.

Vi har planlagt en idrætsuge fra d. 12. september – 16. september. Igen vil hele huset deltage i forskellige bevægelsesaktiviteter på tværs af stuerne. Program for ugen følger senere. Vores fælles rytmik hver tirsdag formiddag for de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn starter op efter vores idrætsuge i september. Salen som vi har hver tirsdag, vil blive benyttet af de ældste børnehavebørn.

Monika samt en fra børnehaven vil igen starte kreative aktiviteter op med børn fra begge stuer en gang ugentlig. Ligeledes med start efter idrætsugen. Solveig, vores operasangerinde kommer igen i september og synger med hele børnehaven hver 14. dag. Vuggestuen vil ca. en gang månedlig deltage med en lille gruppe. I efteråret har vuggestuen planer om at starte et projekt op om ”mig og min familie”. I hører nærmere.

 

Afhentning af børn

Vi har haft en uheldig episode her i sommer, hvor en barnepige tog en legekammerat med hjem, uden at det var aftalt med det pågældende barn’s forældre. Ingen af personalet havde set det, og det var ikke blevet meddelt personalet. Vi er ikke i tvivl om den gode hensigt, men må understrege kraftigt, at ingen tager andres børn med hjem, uden at det er aftalt med de pågældende forældre samt personalet. Vi håber, at I vil give beskeden videre til barnepiger, bedsteforældre og andre der henter jeres børn.

Desuden har vi en lille bøn til jer i forhold til vores låge. Der er mange børn, der får lov til selv at åbne lågen. Dels ved at blive løftet op og dels ved selv at klatre op. Vi er meget opmærksomme på, at det sikkert bliver gjort i bedste mening, men vi vil bede jer om at lade være med dette. Lågen er en voksenting. Vi synes ikke, det er en god ide at lære børnene selv at åbne den. Vi er ikke altid i nærheden af lågen, og der kan således nå at smutte et barn ud, uden det bliver opdaget. Vær også opmærksom på, når I passerer lågen, at der ikke følger et ”ekstra” barn med ud.

 

Stillads om huset

Som I jo nok har opdaget, er vores hus indhyllet i stilladser. Det skyldes, at vi skal have lagt et nyt skifertag. Det er svært at forudse, hvor længe det vil vare, da der er en vandskade på 1. sal, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af. Enkelte forældre har udtrykt nervøsitet i forhold til stilladset omkring nedfaldne ting, børn der kunne klatre op osv. Vi har holdt et byggemøde med entreprenør og byggeansvarlig i starten af august. Herefter er stilladset er blevet lukket helt af, så der ikke er adgang til det fra vores legeplads og sikkerheden er i orden nu, er vi blevet forsikret om.

 

Det var vist alt for denne gang – Mange hilsner fra Personalet


27. maj 2011
Skrevet af
 

Frederiksberg d. 25. maj 2011

 

 

 

 

Kære forældre.

Her er et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

Nye børn/farvel til gamle børn

I børnehaven har vi allerede sagt farvel til Isaac, Christian og Matti, som er startet på SFO. Senere på sommeren må vi også tage afsked med Flora, Valdemar og Berta. I vuggestuen skal vi tage afsked med Molly d. 16. juni, da hun har fået plads i en Rudolf Steiner børnehave inde i byen. Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med skolen/ny børnehave og håber, at I kommer på besøg en gang imellem. Desuden er Vigga og Adam flyttet ind i børnehaven og Tilde følger efter d. 1. juli.

I vuggestuen har vi sagt velkommen til Sean på 7 måneder samt William på 2 år. D. 1. juni starter Ida Marie, som også er 7 måneder.

Til sidst vil vi lige benytte lejligheden til at sige tak til skoleforældrene for den fine afslutningsfest, som I havde arrangeret for os alle her d. 12. maj.

Sommerferien samt Kr. Himmelfartsfredag

Sommerferien står snart for døren, og vi vil bede jer om at skrive jeres ferie ind på stuernes ferielister hurtigst muligt. Husk at vi holder lukket i uge 30, som er sidste uge i juli. Personalets ferie er jævnt fordelt hen over sommeren, men af hensyn til vikarer, vil vi gerne have nogle hurtige tilbagemeldinger fra jer. Da vi ikke har fået nogen tilbagemeldinger angående brug for pasning fredag d. 3. juni er vores institution lukket i Kr. Himmelfartsferien. Hvis nogen har brug for pasning i uge 30, skal det meddeles senest d. 10. juni. Det vil igen foregå på Børneambassaden på H. C. Ørstedsvej.

Idrætsugen

Vi skyder vores idrætsprojekt 2 uger således, at det foregår i uge 25, der går fra mandag d. 20. juni. Det skyldes, at Annette er kommet på et arbejdsmiljøkursus i netop den uge, hvor vi oprindelig havde planlagt idrætsprojektet. Da vi får nyt barn her d. 1. juni, passer det også meget godt i forhold til dette. Plan for aktiviteter i idrætsugen vil blive ophængt på begge stuer.

Arbejdseftermiddag d. 16. juni

Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen planlagt en arbejdseftermiddag i haven d. 16. juni fra kl. 15 – 18. Der er mange ting, der trænger til vedligeholdelse – maling, træbeskyttelse osv. så vi håber, at der er nogen handymen/-women i forældregruppen, der vil møde op og hjælpe os.

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at sige tak for de smukke blomster, som børnene har haft med. Nu gælder det om at passe på dem. Vi bruger megen energi på at guide børnene i at behandle buske/træer/blomster med respekt for naturen, og vi håber, at I vil hjælpe os med det. Vi har til personalebrug udarbejdet et sæt regler for vores brug af legepladsen, og vi hænger dem op på opslagstavlen samt lægger dem ind på vores hjemmeside, så I kan få en fornemmelse af hvilke regler vi har, og hvordan vi guider børnene.

Personale

Til sidst vil vi lige meddele jer, at  Anna (vores madmor) er gravid og skal føde til november. Hun har ret til 8 ugers orlov før fødselstidspunktet, og derfor går hun fra engang i september. Endelig dato følger.

Det var vist alt for denne gang – Mange hilsner fra Personalet

27. maj 2011
Skrevet af
 

Frederiksberg d. 3. marts 2011


Her er et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

Fastelavn flyttet til mandag

Vi har rykket vores fastelavnsfest til mandag d. 7. marts, da vi denne dag vil være fuldtallige voksne igen. Vi slår katten af tønden stuevis, og det vil foregå indendørs. Her i ugerne op til fastelavn har vi malet masker, katte og pyntet stuerne op til fest. Tønderne har vi også malet. De står klar i kælderen. Så nu er det bare at møde op udklædte på mandag. Husk vi starter kl. 10, og det er kun for børn og personale..

Personaledag  d. 25. marts

Vi har som tidligere meddelt måttet flytte vores pædagogiske dag 14 dage frem, da Lene er kommet ind på et kursus om pædagogisk udviklingsarbejde med start d. 14. marts og frem til d. 22. marts. Vi håber ikke, at det har givet problemer for jer, men hvis nogen har behov for pasning fredag d. 25. marts, skal I meddele os det senest d. 11. marts. Vi har erfaring for, at der ikke er det store behov, og derfor satser vi på, at vi kan bruge en af institutionerne i nabolaget med en af vores vikarer, da det er vigtigt, at det faste personale i fred og ro kan fordybe sig i et fælles projekt. Vi har planlagt et spændende program omkring teori/metoder i forhold til Anerkendende pædagogik. Vi satser på en oplægsholder fra Frøbelseminariet om formiddagen og om eftermiddagen skal vi arbejde med dokumentation. Lenes kursus omkring pædagogisk udviklingsarbejde skal også omhandle dokumentation i forhold til vuggestuebørnene og der vil I få mere information.

Tandlægebesøg d. 7. april

Som noget nyt har kommunalbestyrelsen besluttet, at besøg hos tandlægen med børnehavebørnene er institutionens ansvar. Vi har derfor i samarbejde med Ny Hollænderskolens tandklinik planlagt et besøg derovre torsdag d. 7. april. Vi skal være der kl. 10, så det er meget vigtigt, at I er her senest kl. 9.30. Vi regner med, at det tager ca. 2 timer. Vi medbringer deres stamkort, så det er vigtigt, at I lige tjekker, at alle oplysninger er korrekte.

Aktiviteter

Vi skal i Ishøj Teater d. 11. marts. På døren i mellemgangen hænger der en plakat med navnene på de børn, der skal med samt tidspunkt for afgang med bussen. Desuden planlægger vi en tur til Riddersalen her i slutningen af marts med en blandet gruppe af vuggestuebørn og yngre børnehavebørn. Stykket er fra 1½ til 4 år. I hører nærmere om, hvilke børn der skal med.

I næste uge fortsætter vi igen med fælles rytmik og de ældste i salen om tirsdagen igen. Det har ligget stille et par uger på grund af fastelavnsforberedelser. Solveig kommer og synger med os torsdag d. 17. marts.

Desuden er der for skolebørnene planlagt skolebesøg på distriktsskolen. Som noget nyt må vi kun besøge Ny Hollænderskolen og ikke de andre folkeskoler, som vores børn skal gå på. Datoen for besøget er ikke meldt ud fra skolen endnu. Vi prøver dog at få arrangeret et besøg på Frederiksberg Friskole, hvor Flora og Valdemar skal gå.

Det var vist alt for denne gang – Mange hilsner fra Personalet

1. oktober 2010
Skrevet af Lene

Frederiksberg d. 30. september 2010

Kære Forældre.

Så er det atter tid til et kort nyhedsbrev.


Efterårsferien

Vi nærmer os efterårsferien meget snart, og vil i den forbindelse godt vide om nogen af jer holder fri. Der er flere personaler, der ønsker ferie i uge 42 og vi vil godt have et overblik over børnetallet i forhold til vikarforbrug. Som det vil fremgå af referatet fra vores sidste bestyrelsesmøde, er vi nødt til at passe på udgifterne, hvis vi ikke skal overskride budgettet. Så derfor - giv lige besked på stuerne, hvis I holder fri i uge 42.

I weekenden mellem uge 42 og 43 vil der blive gjort hovedrengøring, hvor der vil være specielt fokus på linoleumsgulvene som efterhånden er matte og kedelige at se på. De vil blive renset grundigt i bund og derefter behandlet med polish. Vi vil godt bede jer om at tømme jeres børns garderober, skuffer og kasser på badeværelse senest fredag i uge 42 og husk at gøre det tidligere, hvis I holder ferie i uge 42

 

Forældremøde d. 28. oktober

Vi holder forældremøde torsdag d. 28. oktober kl. 19.30. Det vil foregå således, at vi starter fælles med oplysninger fra personalet og bestyrelse. Derefter vil der være valg af 3 repræsentanter til vores forældrebestyrelse. Der skal vælges 2 helt nye, da Signe(Leonard’s mor) og Ditte(Johs’s mor) ønsker at stoppe. Desuden er Jens(Paulines far) på genvalg. Så hvis nogen af jer har lyst/tid til dette vigtige og spændende arbejde, må I endelig melde jer som kandidater.

Derefter vil programmet fortsætte stuevis, hvor vi vil have fokus på vores læreplaner. Vi vil gennemgå de seks temaer som læreplanen indeholder og diskutere mål og metoder med jer. Vi håber, at se rigtig mange af jer til dette møde, hvor I vil få indsigt i de tanker/handlemåder som vi vægter i arbejdet med disse læreplaner.

Der kommer en indbydelse med tilmeldingsslip ca. 14 dage før mødet.

 

Slikpolitik

Vores politik i forhold til børnenes indtagelse af slik og søde sager, som er udarbejdet i samråd med forældrebestyrelsen, er ved at skride lidt. Derfor ser vi os nødsaget til at præcisere, hvorfor vi har lavet den, og hvad vi har aftalt af præmisser i forhold til slik.

Vi blev, efter en brugerundersøgelse for nogle år siden, opmærksomme på, at mange forældre havde meget klare holdninger til, at slik ikke hører til i hverdagen men kun til festlige lejligheder og mange forældre oplevede, at børnene generelt fik for meget og for dårlig slik i institutionen. Man ønskede nogle klare regler for kvaliteten af disse ”slikindtag” samt regler for, hvornår man deler noget ud.

Derfor blev vi i bestyrelsen enige om flg. :

Anledning til at dele ud er fødselsdage og afslutning på stuen/skolestart. Man kan tage kage uden slik ovenpå, en lille is uden farvestoffer, popcorn eller frisk/tørret frugt med.

Vi håber, at I vil hjælpe os med at respektere disse retningslinier, da vi kan fornemme på flere af vores forældre, at de synes at vi får for meget sødt/farvestoffer i hverdagen. Desuden har vi flere børn, der reagerer allergisk på farvestoffer.

 

Beskæring af vores træer

Som I nok har bemærket, er der faldet en kæmpe gren ned på vores legeplads under en storm for et par uger siden. Vi blev meget forskrækkede, da vi så det om morgenen. Vi har derfor presset på overfor Frederiksberg kommune for at få tilladelse til en gennemgang af både hestekastanjen, som står i naboens have, samt det store asketræ, med henblik på beskæring af døde grene. Det har vi nu fået, og de kommer d. 12. oktober og undersøger/beskærer disse træer. Desuden har vi fået fældningstilladelse til kirsebærtræet lige inden for lågen grundet sygdom i træet. 

 

Det var vist alt for denne gang – Mange hilsner fra personalet

26. august 2010
Skrevet af Lene Christensen

Frederiksberg d. 24. august 2010

 

 

 

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Børn

Vi har hen over sommeren fået en del nye børn. Hos haletudserne har vi sagt velkommen til Amalie på 15 mdr., Tilda på 9 mdr., Ella på 12 mdr. og Molly på 2 år og 3 mdr. Desuden fik vi i maj måned Dallas og Mads, som begge blev 1 år i maj. Hos frøerne har vi sagt velkommen til Bertil og Naomi. Bertil er storebror til Tilde og Naomi er storesøster til Dallas.

Vi er nu i den situation, at der ikke er flere pladser til vores 3-årige i børnehaven, da de pt. er oppe på 21 børn. Det betyder, at vi må tænke anderledes i forhold til gruppen af 3-årige i vuggestuen. Vi har som tidligere meddelt besluttet, at stuerne skal have nye navne. Vuggestuen hedder nu haletudserne og børnehaven hedder frøerne. Det tager tid at vænne sig til nye navne, men nu prøver vi konsekvent at bruge dem, når vi sender nyhedsbreve og andet ud. Desuden er der ved at blive lavet nye navneskilte til stuerne, som bliver hængt på dørene.

Vi kommer i efteråret til at arbejde meget på tværs af stuerne, det gælder både aktiviteter og andre ting. Når vi holder bedsteforældredag i morgen vil Leonard, Jacob, Johs og Adam deltage i OL sammen med frøerne. Nedenfor har vi beskrevet planerne for efteråret, og der vil det fremgå, at vi kommer til at arbejde en del på tværs af stuerne.

 

Personale

Vi er glade for at kunne meddele jer, at vi har antaget 2 nye pædagogmedhjælpere i stedet for Ida og Christopher.

I Christophers stilling har vi ansat Jacob, som er 26 år. Jacob har arbejdet et par år i børnehave på Østerbro. Han er uddannet massør indenfor idrætsskader og spiller fodbold i sin fritid. Han kan først starte på fuldt skema til d. 1. oktober, men starter med 3 dage ugentlig fra d. 1. september. Louise, Sarah, Rebecca og Jesper vil derfor fortsat være på stuerne hen over efteråret, dels i de resterende timer og dels vil der være støttetimer på begge stuer.

I Ida’s stilling har vi ansat Trine på 22 år. Trine har også erfaring fra vuggestue/børnehave bl.a. på Rahbeks Alle. Trine er kreativ og har tidligere søgt ind på kunstakademiet. Trine er så småt startet op med 3 dage i denne uge og fra på mandag starter hun i fuldt skema.

Vi får en pige i erhvervspraktik fra d. 13. september og ugen ud. Hun hedder Julie, - er 16 år og går på en specialefterskole i Nordsjælland. Hun skal være hos ”Haletudserne”.

 

Aktiviteter i efteråret

Vi har jo bedsteforældredag i morgen fredag og er i fuld gang med træningen til vores OL. Husk at tilmelde jer på stuerne. Vi håber, at vejret er med os, for i tilfælde af silende regn kan vi ikke gennemføre OL-disciplinerne og må nøjes med kaffe og kage/frugt indendørs. Så husk varmt tøj, da de har lovet køligt vejr.

I september har vi et idrætsprojekt i uge 36 for hele huset, hvor ugen vil være præget af forskellige bevægelsesaktiviteter både på vores egen legeplads og i Søndermarken/Frederiksberg Have. Vi deler os op i mindre grupper. Program for ugen vil blive lagt ud på hjemmesiden.

Vi starter vores ugentlige rytmik op igen efter vores idrætsprojekt, hvor de ældste fra Haletudserne og de yngste fra Frøstuen vil lave rytmik sammen med Annette og Pia. De andre fra Frøerne går i salen med Bønne, Rebecca og Jacob.

Vi er ved at udvælge os forskellige teaterforestillinger, som vil køre hen over vinteren, således at vi tager af sted i grupper efter alder og på tværs af stuerne.

Monika vil starte kreative aktiviteter op med en gruppe fra hver stue en gang ugentlig med start onsdag d. 15. september. Der arbejdes endvidere på at lave et projekt i samarbejde med Mette , Sonja’s mor i hendes atelier omkring en mere ”bunden opgave”. Det vil I høre nærmere om. 

 

Hovedrengøring              

Vi fik ikke gjort vores årlige hovedrengøring i vores lukkeuge i sommerferien. Men den er nu planlagt til at blive gennemført i weekenden i uge 42 som er d. 23. og 24. oktober. Derfor skal I huske at tømme jeres børns kasser og garderober op til denne weekend, og hvis I holder efterårsferie så husk det inden uge 42.

 

Hjemmeside

Vi vil opfordre jer til at tjekke vores hjemmeside med jævne mellemrum. Frøernes ugeplan ligger der, og det er vigtigt, at I er opmærksomme på, om jeres børn skal på udflugt og måske skal møde ind tidligere en dag eller have rygsæk og vandflaske med.

Desuden vil vores madplaner også ligge der for en måned af gangen. Log in til hjemmesiden hænger på den store opslagstavle i mellemgangen.

 

Besparelser inden for vores område

På sidste ledermøde i Frederiksberg Kommune blev der varslet en del besparelser på daginstitutionsområdet som følge af finanskrisen. Bl.a. vil normeringerne på de enkelte institutioner blive omorganiseret og dispensationstimer vil blive ændret. Vi har pt. 20 timer ekstra ugentlig begrundet i, at institutionen ligger i flere niveauer med eksempelvis garderober i kælderplan. Ifølge det nye forslag til normering står vi til at miste 23 timer ugentlig, og det vil have drastiske konsekvenser for os. Vi har indkaldt til et forældrebestyrelsesmøde d. 7. september, hvor disse dystre udsigter vil blive drøftet, og bestyrelsen vil selvfølgelig løbende holde jer orienteret om dette.

Vi har planlagt et forældremøde i oktober, hvor der skal være valg til bestyrelse samt stuemøder. Så I bedes allerede nu reservere torsdag d. 28. oktober til dette arrangement.

 

 

Det var vist alt for denne gang – Mange hilsner fra personalet

22. juni 2010
Skrevet af Lene Christensen
Kære Forældre.

Så er det atter tid til et kort nyhedsbrev lige her på falderebet, inden ferien for alvor går i gang.

Børn

Her lige om lidt skal vi sige farvel til de sidste af vores skolebørn, nemlig Rabia, Albert og Sofus. Det bliver som altid lidt vemodigt, men vi ønsker jer al mulig held og lykke med alt det nye, der skal ske. Vi håber, at I kommer på besøg engang imellem.

Det betyder, at vi også skal sige velkommen til nye børn. I børnehaven starter Bertil, Tilde’s storebror, som lige er fyldt 4 år. Bertil starter d. 1. juli. Senere d. 1. august starter Naomi, Dallas’ storesøster. Naomi fylder 4 år i september. I vuggestuen starter Amalie, som er Adam’s lillesøster. Amalie blev 1 år i maj og hun starter d. 1. juli.

Vi har fået henvist et par børn mere til vuggestuen, men har endnu ikke fået det endelig bekræftet.

Da børnehaven nu er fyldt helt op (21 børn), har vi besluttet at beholde en gruppe 3årige hen over efteråret i vuggestuen. Det betyder at Adam, Leonard, Johs og Jacob fortsætter i vuggestuen, men det udløser så et ekstra barn i denne gruppe, som kommer op på 13 børn. Vi tror, at det pædagogisk vil hænge godt sammen. Dels vil det være en gruppe af børn, som jo leger rigtig godt sammen, og dels vil vi sørge for, at vi kommer til at arbejde tæt sammen med børnehaven. Vi fortsætter med fælles rytmik om tirsdagen efter sommerferien, og der vil også blive udflugter på tværs af stuerne, samt fælles projekter. Desuden vil de børn fra vuggestuen, der ikke har behov for middagslur mere være sammen med børnehaven om eftermiddagen

Vi har i personalegruppen besluttet, at ændre på stuernes navne, således at vi efter sommerferien vil hedde Haletudser og Frøer i stedet for Vuggestue og børnehave. Vi ved, at det tager tid, at vænne sig til nye navne, men synes at tiden er inde til det nu, hvor vi beholder en gruppe børnehavebørn i vuggestuen.

Sommerferie

Vi nærmer os ferieperioden og holder som bekendt lukket i uge 30. Personalets ferie er godt fordelt i år, og der vil i hele perioden være minimum en fast fra hver stue, samt vikarer hvor det skønnes nødvendigt. Det bliver vores faste vikarer, der dækker ferieperioden på skift.

Da vi vil have mulighed for at tage på udflugter spontant, vil vi bede jer om at aflevere jeres børn senest kl.9.30 hver dag. Der vil dog stadig være mulighed for at aflevere senere, men det kræver at I aftaler det fra dag til dag.

I weekenden mellem uge 33 og 34 vil der blive gjort hovedrengøring. I den forbindelse vil vi bede jer om at tømme jeres børns garderober, kasser på badeværelse og skuffer.

Fredag d. 27. august holder vi vanen tro bedsteforældredag, hvor alle bedsteforældre, forældre og søskende inviteres til kage, kaffe og underholdning. Så husk at reservere denne eftermiddag. I vil høre nærmere om programmet efter ferien.

Madordning

Vores madordning fungerer meget fint. Børnene er glade for Anna’s mad, og vi oplever en større åbenhed for at smage nye ting blandt børnene. Vi har lavet en aftale med fiskehandleren på Peter Bangsvej, som hver uge om tirsdagen kommer med frisk fisk til os. Derudover får de rugbrød mandag og fredag, samt varm mad tirsdag, onsdag og torsdag. Vores madplan ligger på vores hjemmeside, hvor vi har købt et modul til madplaner. Den bliver opdateret hver måned. Anna holder ferie i uge 29 og 30, og der laver det øvrige personale mad.

Evaluering af vores idrætsuge.

I sidste uge havde vi idrætsuge for hele huset. Vi var bl.a. i Søndermarken, hvor der var sækkevæddeløb, stafetløb, ”spydkast” og løb op og ned af bakkerne. Vi havde indrettet vores egen legeplads som en slags agilitybane med trampolin, hækkeløb, gummistøvlekast, rul/kolbøtter på madras … Vi var opdelt i mindre grupper og deltog på skift i de forskellige discipliner. Fredag sluttede vi ugen af med fælles sanglege, boldlege, faldskærm samt bålmad med pølser, bagekartofler og majskolber. Vi havde en rigtig dejlig uge sammen endda i solskin og var glade for, at vi valgte at udskyde projektet grundet regnvejret ugen før. Vi har taget en masse gode billeder, som I vil kunne se rulle hen over vores nye skærm i gangen.

Vi har planer om en tilsvarende uge i september, datoer kan ses på årsplanen, der hænger på den store opslagstavle, samt på hjemmesiden.

Forældremøde i maj

Vi havde som bekendt forældremøde i slutningen af maj, hvor vi havde engageret psykolog Lisbeth Liebmann til at holde oplæg om samlivet med ens børn, omstillingen for parforholdet, når man bliver forældre og redskaber til at tackle de forskellige udfordringer, som jo opstår, når man bliver en familie. Vi havde en god aften med stor diskussionsvilje og spørgelyst. Desværre kom der ikke så mange, som vi kunne ønske os, men til efteråret har I chancen igen, hvor vi holder forældremøde med valg til vores forældrebestyrelse, og resten af aftenen som rene stuemøder med udgangspunkt i vores læreplaner, og hvad der ligger til grund for vores pædagogik.

Nu må I alle have en rigtig dejlig ferie, samt held og lykke og tak for denne gang til jer, der skal videre i skole/SFO. Der vil blive hængt en seddel op med oplysning om personalets ferie på opslagstavlen ved trappen.

Det var vist alt for denne omgang – Mange hilsner fra personalet

26. maj 2010
Skrevet af Lene Christensen

Frederiksberg d. 5.maj 2010

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nyt om børnene

I sidste uge sagde vi farvel til 4 af vores skolebørn, nemlig Rosa, Ida, Sophus og Sam samt Pauline, som skulle flytte over i børnehaven på Maglekildevej grundet problemer med vores åbningstider. Der er imidlertid sket det glædelige, at Pauline er vendt tilbage til Godthåb og er genstartet i dag. Det er vi rigtig glade for!

Desuden har vi i vuggestuen sagt velkommen til 2 nye børn – Mads, der bliver 1 år d. 9. maj og Dallas, der blev 1 år i går d. 1. maj, hvor han startede i vuggestue.

Isabella, som går i vuggestuen, er blevet midlertidig udmeldt fra d. 16. maj med et såkaldt pasningsbevis, der betyder at hun er garanteret en plads i Godthåb igen, når tiden er til det. Isabella har været igennem et hårdt sygdomsforløb og har fået konstateret sukkersyge og har derfor brug for en rekreationsperiode. Vi håber, at hun snart bliver frisk igen, så hun kan vende tilbage til os.

 

Personale

I børnehaven har vi fået en ny studerende fra Frøbel Seminariet. Hun hedder Regitze og skal være her i 12 uger.

 

Madordning

Vores madordning fungerer fint, med mindre at der er sygdom i køkkenet, og det har der været en del af på det sidste. Så er det lidt af et puslespil at få det til at gå op, og der kan ske det, at vi må droppe aktiviteter til fordel for madlavning.

Desuden har Frederiksberg Kommune besluttet, at alle institutioner skal trækkes 15 % i deres madbudget pr. 1. maj. Begrundelsen for dette er, at vi kan benytte en central indkøbsordning, og at denne skulle være en del billigere for os. Vi har imidlertid sammenlignet priserne med vores lokale forretninger, og for os er der ikke noget at hente. Det vil være betydeligt dyrere for os at købe ind centralt. Det kan skyldes, at vi er en lille institution og derfor ikke har mulighed for at købe tilpas stort ind.

Vi har som følge af besparelserne overvejet at indføre en suppe/grøddag i stedet for rugbrød om onsdagen, så de fremover vil få rugbrød mandag og fredag og varm mad tirsdag, onsdag og torsdag. Anna har lagt madplanen for maj måned ind på vores hjemmeside.

 

Lukkedage/sommerferieplanlægning

Vi holder lukket fredag d. 14. maj, som er dagen efter Kr. Himmelfart, da der ikke er nogen børn som ønskes passet.

Nu er det snart tid for sommerferie og vi tilstræber i samråd med vores bestyrelse at holde institutionen lukket i uge 30. Vi vil derfor meget gerne vide hurtigst muligt, hvornår I agter at holde ferie af hensyn til vikarplanlægning samt lukkeugen. Giv besked på stuerne, hvor der er ferielister, I kan krydse af på. Vi vil godt bede jer om at læse børnehavens ugeplan samt opslag grundigt, da der vil være ture ud af huset, ændringer af mødetidspunkter samt medbringelse af drikkedunke/rygsække hen over sommeren.

 

Blomstens dag/bedsteforældredag

Husk at vi holder blomstens dag i morgen, hvor alle børn medbringer en blomst, som vi planter i vores krukker på legepladsen. Om eftermiddagen byder vi på kaffe i haven og markerer starten på vores torsdagskaffe, som foregår hver torsdag fra kl. 14.30 – 15.15, hvis vejret er til det.

Vi holder vores årlige bedsteforældredag fredag d. 27. august om eftermiddagen, så husk at reservere og briefe bedsteforældrene allerede nu. Program og indbydelse kommer midt i august.

 

Mange hilsner fra Personalet

22. december 2009
Skrevet af Lene Christiansen

 

 

 

Frederiksberg d. 18. december 2009

  

Kære Forældre.

 

Lige en lille hilsen her fra Godthåb med sidste nyt inden vi alle sammen går på juleferie.

 

Børn

I vuggestuen er Charlie stoppet d. 1.12, da familien fik problemer med vores åbningstid, og derfor måtte flytte hende til en anden institution. I stedet for Charlie har vi fået Julius som bliver 2 år til sommer. Julius kommer fra en anden vuggestue og er startet i dag fredag. Et stort velkommen til ham. D. 1.2.10 skal vi sige velkommen til Leo’s lillesøster Isabella, så vuggestuegruppen kommer op på 13 børn. Så er vi de antal børneenheder, som vi skal være, da både Lilly og Tia er blevet børnehavebørn og derfor kun fylder ”halvt” i vuggestuen. Vi regner først med at flytte dem ind i børnehaven til maj, da børnehaven har 21 børn pt.

 

Juledagene

Vi holder lukket fra d. 24. december og frem til mandag d. 4. januar. Vi skal have lavet forskellige små opgaver. Bl.a. skal fliser og badekar på personalebadeværelset renses for kalk og males. Desuden vil ombygningen af køkkenet forsætte i dagene mellem jul og nytår.

December måned har været stille og rolig til forskel fra tidligere år. Vi har holdt julesamling dagligt og har også nået en juleteaterforestilling for alle børnehavebørnene og juleudstilling for vuggestuen. Vi har lavet julegaver med børnene til alle forældre, så det er vigtigt, at I husker at få dem med hjem, inden I går på juleferie.

 

Køkkenombygning

Køkkenprojektet har været lidt af en prøvelse her i december. Første melding lød på, at de skulle gå i gang d. 7.12. med ventilationsanlæg. Der skete imidlertid ikke noget, og så hørte vi tilfældigt fra vores overbo, at det hele ville blive forsinket, og at anlægget først kommer d. 25.1., og at de derfor først ville starte ombygningen efter d. 1.1. Det ville kommunen ikke acceptere, og håndværkerne fik besked på at starte forberedelserne til ventilationen her d. 15.12.

Hvad der sker efter nytår er stadig lidt spændende. Sidste melding lyder på, at køkkenet skal være færdigt undtaget ventilationen, således at vi kan lave mad fra tirsdag d. 5.1. Da alt er meget presset vil vi nok komme til at bruge mandag d. 4.1. på en ordentlig hovedrengøring og må lave lidt mad på stuerne i form af rugbrød. Lene skal holde møde med arkitekten på mandag d 21.12.

 

Takststigninger

Der er kommet besked fra Frederiksberg kommune om de nye takster, som gælder fra d. 1.1.10. Som I kan se, vil især vuggestueforældre blive udsat for en stor månedlig stigning. Pt. arbejder vores forældrebestyrelse på at få en dialog med kommunen omkring disse stigninger.

 

Nyt for børnehaven efter nytår

Fra januar til april vil vi lave en storgruppe for de kommende skolebørn 1-2 gange om ugen. Det drejer sig om Sam, Albert, Sofus, Sophus, Rosa, Rabia og Ida. I storgruppen vil vi beskæftige os med nogle ”små” førskoleopgaver så som at klippe efter streg, følge labyrint med blyant og meget andet. Vi vil besøge de steder, hvor børnene skal gå i skole og vi vil øve trafik. Vi har også planer om at besøge skolebørnenes forældres arbejdspladser, hvor det er muligt. Der vil desuden være bevægelseslege i vores sal på Alle’gade.

De andre børn vil blive tilbudt ugentlig rytmik på tværs af grupperne sammen med vuggestuen samt kreative aktiviteter med Monika. Vi har planer om at tage kontakt til vores operasanger Solveig Lomholdt, som gerne vil i gang med at synge med børnene igen.

 

Husk at betale ”restgæld” til børnehavens madkasse, som stopper efter nytår. Da det kun er frokosten, der er inkluderet i madordningen, skal børnene selv medbringe frugt og evt. en lille mellemmad efter juleferien. Det skal lægges i børnehavens køleskab i kælderen. Husk navn på.

 

Adresselister

Adresselister er lavet af Alberte’s mor Pernille og bliver lagt ud på vores hjemmeside. Hvis nogen af jer ønsker at komme på, men har glemt at aflevere sedlen, kan I stadig nå det. Men det kræver at I kommer med sedlen hurtigst muligt.

 

Fremover vil nyhedsbreve kun hænge i et enkelt eksemplar på opslagstavlen og ellers blive lagt på hjemmesiden.

 

 

Nu må I alle have en rigtig dejlig juleferie og tak for godt samarbejde i 2009.

 

Mange hilsner fra Personalet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

24. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

 

 

 

Frederiksberg d. 24. november 2009

 

 

Nyhedsbrev

Så er det atter tid til et nyhedsbrev.

 

Madordningen

De går i gang med ombygningen af køkkenet d. 30. november og vil først love køkkenet færdig d. 8. januar 2010. Det betyder, at alle vuggestuebørn skal have madpakker med hele december måned, og vi må desværre droppe vores årlige julefrokost med børnene. Anna holder en planlagt ferie det meste af december. Vores julefest d. 15. december vil blive afholdt, men hvis køkkenet ligger i byggerod bliver det med kaffe og småkager og ikke gløgg og æbleskiver. Vi ser tiden an.

Da alle børn skal have mad fra 1. januar, vil vores børn tilbydes cateringmad på husets regning den første uge af januar, hvor køkkenet endnu ikke er færdigt.

Dorte kommer ikke tilbage d. 1. januar. Hun søger om yderligere 3 måneders orlov. Anna fortsætter i stillingen og går op på 30 timer fra d. 1. januar

Dorte har tilbudt, at hun godt vil vikariere i køkkenet ved sygdom en gang imellem, og det er vi utrolig glade for. Vi vil nemlig kunne få problemer ved akut sygdom, fordi vi er et lille sted med kun en medarbejder i køkkenet.

Vi må ikke bede forældrene om, selv at medbringe mad under en sygdomsperiode, da I jo også er blevet sat op i takst. Det vil indebære, at personalet må gå i køkkenet og tilberede mad. Monika har et hygiejnekursus, og det er planen, at Bønne også får det. Så det kan betyde aflysninger af aktiviteter, hvis der er sygdom, og det ikke lykkes os at skaffe vikar.

Anna har foreslået at lave smør- selv - mad med lille lun ret 3 gange ugentlig evt. mand., onsd., og fredag. Tirsdag og torsdag vil alle få varm mad. Dette for at sikre, at der er mad, som alle børn kan lide. Vi laver en lille undersøgelse omkring jeres børns spisevaner, hvad kan de godt lide af pålæg, hvad kan de lide af varm mad ….Dette er både af hensyn til jeres børn, men også for at få gode ideer.

Denne madordning indeholder kun økonomi til et formiddagsmellemmåltid samt frokost. Frugten om eftermiddagen i børnehaven er ikke inkluderet. Derfor vil vi foreslå, at I selv giver jeres børn frugt og evt. en mellemmad med til om eftermiddagen. Det gælder kun for børnehavebørnene, vuggestuebørnene vil fortsat få eftermiddagsmad.

 

Hjemmeside

Vores hjemmeside er blevet ført ”up to date” og vi har en intention om, at hjemmesiden skal bruges mere i fremtiden. Det er planen, at nyhedsbrevene fremover bliver lagt der med et opslag på tavlen i kælderen om, at det ligger der. Madplaner vil ligeledes blive lagt der for en uge ad gangen. Der vil fortsat også hænge madplaner på den store tavle v. trappen. Børnehaven vil lægge ugeplaner ud samt føre ”ture ud af huset” ind i hjemmesidens kalender. Albertes mor har tilbudt at lave en ny adresseliste m. tlf.numre samt email på alle børn, så I vil modtage et brev om dette, som I kan udfylde med relevante oplysninger. Denne vil også blive tilgængeligt på hjemmesiden med kode. Vi regner med at starte dette op fra begyndelsen af januar.

 

Influenza

Vi er hårdt ramt af influenza pt. både blandt børn/forældre/personale. Vi må indskærpe at være ekstra opmærksomme på hygiejnen. Vask hænder ofte, gør det når I kommer med jeres børn om morgenen og inden I går hjem. Lær jeres børn at hoste i ærmet, og hold jeres syge børn hjemme - hellere en dag for meget end en dag for lidt.

 

Juleklip

For de forældre der har mulighed for det, holder vi lidt juleklip mandag d. 30. november fra kl. 9.30 til 11.30 hvor det er planen, at vi skal pynte op til jul på stuerne.

 

Mange hilsner fra personalet

11. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

Frederiksberg d. 9. oktober 2009

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Personalenyt

Vi er glade for at meddele jer, at vi har fået ansat Anette i Camilla’s stilling. Anette er 41 år og har arbejdet de seneste 10 år i en vuggestue i SV. Hun glæder sig til at starte hos os mandag d. 2. november og var på besøg i onsdags. Sarah er fast i stillingen hele oktober og fortsætter så med støttetimer efter d. 1. november, når Anette starter.

I vuggestuen får vi en studerende fra Frøbelseminariet. Hun hedder Louise og starter d. 26. oktober. Louise skal være her til slutningen af januar.

 

Børn

Carolina har fået plads i vuggestuen pr. 1.oktober. Carolina er lillesøster til Emilia og bliver 1 år til marts 2010, så hun er et af vores hidtil yngste børn. D. 1. november flytter Pauline ind i børnehaven, som så kommer op på 21 børn.

 

Aktiviteter i efteråret

Vi havde en rigtig god motionsuge i uge 40, med en masse bevægelsesaktiviteter på tværs af stuerne, samt tur for børnehaven til indendørslegepladsen i Østerbro remise. Der er blevet taget en masse billeder, som hænges på opslagstavlerne i kælderen. Børnehaven har booket juleteaterforestillinger på Det lille teater på flg. datoer d. 3. og d. 12. december for to grupper a’ 10 børn. Vuggestuen vil efter efterårsferien starte et projekt op, hvor vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn – hvem er jeg – min familie – hvor bor jeg. I får et mere uddybende program, når vi nærmer os. Tirsdag d. 20. oktober kommer Inge Lise og laver rytmik med vuggestuen. Vores fælles rytmik fortsætter efter efterårsferien med Bønne og Pia. Monika er endnu ikke startet sine kreative ”sysler” med børnehavebørnene. Det vil ske efter efterårsferien.

 

Madordning fra januar 2010

Vi har nu modtaget en plan for ombygningen af vores køkken. Der skal laves nye kogeplader/emhætte og der skal ske en tilpasning af bordplade og skabe. Desuden skal vi have en større indbygningsovn. Vi ved endnu ikke, hvornår ombygningen skal ske, men når det sker, skal børnene have madpakker med. Vi satser på, at det bliver klar til 1. januar 2010

Vi har fået udmeldt budget for normering, råvare - og lønudgifter for 2010 og det ser fornuftigt ud. Men først vil vi gennemgå det med bestyrelsen og så vil I høre mere.

 

Forældremøde torsdag d. 19. november

Vi holder forældremøde torsdag d. 19. november. Vi starter samlet, hvor der vil være fælles informationer samt valg til vores forældrebestyrelse. Derefter går vi stuevis, hvor aftenens hovedemne vil være børnenes trivsel og samspil i institutionen. Der vil blive mulighed for at skrive forslag til diskussionsemner, når I modtager indbydelsen til mødet.

 

Juleaktiviteter

Mandag d. 30. november holder vi om formiddagen en klippe/klistredag hvor vi vil lave julepynt og pynte huset op til julemåneden. Alle de forældre, der har mulighed er velkomne til at deltage. Vi byder på te og kaffe og håber, at vi får en hyggelig formiddag.

Tirsdag d. 15. december fra kl. 14.30 til kl. 16.30 holder vi luciadag, hvor børnehaven vil gå i luciaoptog, og vi byder på gløgg og æbleskiver.

 

 

Det var vist alt for denne gang – God efterårsferie til jer der holder ferie.

Mange hilsner fra personalet.

11. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

Frederiksberg d. 4. august 2008

 

Kære forældre.

Så er hverdagen efter en dejlig ferie ved at indfinde sig igen, og I får hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nye børn

I vuggestuen har vi her d. 1. august sagt velkommen til Johs, som bliver 2 år til september. Midt i august må vi desværre sige farvel til Emilie og Nikolaj, som flytter til Odense. Rigtig meget held og lykke til hele familien, vi håber at få besøg af jer engang imellem. Emilia flytter ind i børnehaven senest d. 1. september og i vuggestuen skal vi d. 17. august sige velkommen til Vigga, som er 1½ år. D. 1. september får vi endnu et barn i vuggestuen, som vi endnu ikke har navn på.

 

Bedsteforældredag

Vores bedsteforældredag bliver afholdt fredag d. 28. august fra kl. 14.30, hvor alle bedsteforældre og forældre/søskende inviteres til kaffe og kage, og børnehaven, lige som sidste år, vil sørge for underholdningen. Invitation følger.

Vi skal så småt i gang med forberedelserne til Godthåb Olympic Games, hvor børnene skal ”konkurrere” i forskellige sportsdiscipliner. Vuggestuen vil under forberedelserne agere publikum og hjælpe med praktiske ting. I skal være opmærksomme på, at det foregår udendørs. I tilfælde af ”silende regn” kan det ikke gennemføres, og I må nøjes med kaffe/kage indendørs. Men vi krydser alt for, at vejret er med os, så vi kan få en fornøjelig eftermiddag. Tilmelding på stuerne senest onsdag d. 26. august kl. 10.00 med antal, og om I medbringer kage/frugt. Vi håber, at der er flere, der tager kage/frugt med, for vi ved fra de foregående år, at der går en del til. Ved tilmelding vil I modtage ”adgangspas”.

 

Forholdsregler i forbindelse med A H1N1 influenza

I forbindelse med efterårets ventede influenzaepidemi er vi blevet indskærpet øget håndhygiejne, som et vigtigt middel til at minimere risikoen for smittespredning. Derfor vil vi bede jer om at vaske hænder med jeres børn, når I ankommer til institutionen om morgenen. Desuden skal I også vaske hænder med jeres børn, inden I går hjem om eftermiddagen. Vi er også ekstra opmærksomme på den øgede håndhygiejne, således, at de jævnligt får vasket hænder i løbet af dagen. Vi har indkøbt en ekstra dessinfiktionsbeholder til kældergarderoben, som hænger over papirservietterne. Vær venlig at bruge den, hvis I pudser næse på jeres børn. Desuden vil vi være ekstra omhyggelige med at spritte toiletter og håndvaske af.

 

Madordning

Som bekendt skal alle børnehavebørn have mad i institutionen fra d. 1. januar 2010. Vi er så heldige her, at vores køkken er blevet godkendt til produktion af mad, og Dorte, som laver mad til vuggestuen, vil gerne påtage sig opgaven. Der skal laves forskellige ændringer i køkkenet hen over efteråret. Bl.a. skal vi have nyt bordkomfur, nyt emfang og ny ovn. Vi har fået bevilget 150.000 af Frederiksberg kommune til dette formål, og vi regner med, at det skal laves i september. I denne periode skal vuggestuebørnene have madpakker med, da Dorte så holder ferie. Men I får nærmere besked, når vi ved lidt mere om tidsplanen.

 

 

 

 

Det var vist alt for denne gang

Mange hilsner fra personalet.

11. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

Frederiksberg d. 28.maj 2009

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nyt om børnene

På tirsdag d. 2. juni starter der en ny dreng i vuggestuen. Han hedder Adam og er blevet 2 år i maj. Adam er ikke helt alderssvarende i udvikling og har aldrig gået i vuggestue før. Derfor er der sat ekstra ressourcer af til at lette indkøringen. Vi får 10 timer om ugen, således at Marie kommer torsdag og fredag, hvor Lene Og Pia har kontordage. Det betyder, at vi vil være 4 personer hver formiddag. Frederik. Johan og Erik Emil er alle blevet meldt ud pr. 1. juli, da de skal starte i skole efter sommerferien. Leo rykker ind i børnehaven, og hen over sommeren skal yderligere 1 barn fra vuggestuen rykke ind, men vi har endnu ikke besluttet hvem.

 

Personale

I børnehaven får vi en ung mand på 17 år i jobtræning. Han hedder Michel, bor på en ungdomspension på Frederiksberg og har lyst til at prøve at være i en daginstitution. Vi har holdt møde med ham og aftalt de nærmere omstændigheder for start. Han kommer på tirsdag d. 2. juni og skal være her 20 timer om ugen som en ”ekstra hånd”. Bønne bliver hans kontaktperson.

Rebecca holder desværre op til august, da hun skal starte på en skuespilleruddannelse. I vil dog fortsat se hende som vikar i huset i det omfang, det kan lade sig gøre for studierne. Vi slår stillingen op her i starten af juni og håber på nogle gode ansøgere.

 

Madordning

Vi har fået godkendt vores køkken, således at vi er i stand til at påtage os opgaven med frokost til børnehavebørnene. Vores køkken skal laves lidt om, og kommunen har derfor bevilget os 150.000 kr. til et nyt komfur så vi får 2 ovne, en bedre udsugning, samt et køle/fryseskab til opbevaring af varer, der skal stå i kælderen.

Økonomien er stram, da der bliver beregnet 26 kr. pr. barn pr. dag til alle udgifter, både løn og mad, men Dorte mener, at det er realistisk, og vi har besluttet, under forudsætning af at budgettet kan holde, at Dorte bliver ansat på 30 timer ugentlig i stedet for 20 timer.

Ordningen kommer først til at træde i kraft fra d. 1. januar 2010 ligesom stigningen i takst også først kommer der. Frugt er ikke inkluderet og vi har endnu ikke afklaret, hvordan vi gør. Men på vores forældremøde i efteråret vil I høre nærmere.

 

Lukkedage

Der er kommet et forslag fra Frederiksberg Kommune om den fremtidige politik for lukkedage. Man må fremover kun holde en pædagogisk dag, hvor vi hidtil har holdt to. Desuden vil flg. være lukkedage : de tre dage før påske, fredag efter Kr.Himm., Grundlovsdag d. 5. juni, to uger i sommerferien (vi holder dog kun en - uge 30) samt alle hverdage mellem jul og nytår.

Men stadig gælder det, at vi skal tilbyde pasning, hvis nogen har brug for det. Det vil være i Nyelandsgårdens Børnehus, hvor der så vil følge en personale med, som de kender.

 

Sommerferie

Nu er det snart tid for sommerferie. Vi vil meget gerne vide hurtigst muligt, hvornår I agter at holde ferie af hensyn til vikarplanlægning. Giv besked på stuerne hvor der er ferielister, I kan krydse af på. Vi vil godt bede jer om at læse børnehavens ugeplan samt opslag grundigt, da der vil være ture ud af huset, ændringer af mødetidspunkter samt medbringelse af turmadpakker/drikkedunke/rygsække hen over sommeren.

 

Bedsteforældredag

Vi holder vores årlige bedsteforældredag fredag d. 28. august om eftermiddagen, så husk at reservere og briefe bedsteforældrene allerede nu. Program og indbydelse kommer midt i august.

 

Til slut – rigtig god sommer

Mange hilsner fra Personalet

11. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

Frederiksberg d. 20. marts 2009

 

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nyt om børnene

Alberte og Fillippa rykker ind i børnehaven d. 1. april. I vuggestuen skal vi sige velkommen til et tvillingepar Nemo og Embla som bliver 2 år i juli. D. 1. juni får vi endnu et barn i vuggestuen – Adam som er blevet 2 år i april.

I børnehaven skal vi sige farvel til vores 4 skolebørn og vi ønsker jer al mulig held og lykke med alt det nye, der skal ske. Julie stopper d. 1. maj, hvor hun skal starte på SFO på Ny Hollændervejens skole. Erik Emil, Johan og Frederik stopper hen over sommeren. Husk at I har 2 måneders opsigelse.

 

Personale

I børnehaven får vi en øvelsespraktikant fra Frøbelseminariet, som skal være hos os i 12 uger. Hun hedder Louise og starter på mandag d. 30. marts. Desuden får vi besøg af en studerende fra Hovedstadens Pædagogseminarium. Hun hedder Charlotte og vil komme 8 gange i alt før og efter påske for at lave et kreativt projekt med en lille gruppe børn fra børnehaven. Børnene er flg : Julie, Johan, Rabia og Sofus M. og projektet vil gå ud på, at hvert barn skal lave et stamtræ over deres familie.

Vi har i andet kvartal af 2009 fået bevilget 20 støttetimer til børnehaven. Det betyder, at der fortsat vil være en ekstra person 3 formiddage om ugen. Marie og Louise vil dele disse formiddage, men det er pædagogerne (Bønne og Camilla) der har ansvaret for støttetimernes indhold. Desuden vil der mandag, tirsdag og onsdag være en ekstra pædagog om morgenen fra kl. 8.

 

Madordning

Det ser nu ud til at vores anstrengelser i forhold til egenproduktion af mad til børnehaven har båret frugt. Planerne om ”flymad” til alle er skrinlagt og de institutioner, som har køkkenfaciliteter vil få lov til at stå for maden. Planen er pt. at man vil få 25 kr. pr. barn pr. dag og det skal afholde både personaleudgifter samt mad. Det er lige i underkanten og beløbet er ikke endeligt vedtaget endnu. Det næste der skal ske er, at vi skal have et møde d. 27. april her i Godthåb med en delegation fra rådhuset med bl.a. en arkitekt og en pædagogisk konsulent, hvor vi skal gennemgå køkkenet.

 

Udvidelse af institutionen

Vi har igennem de sidste par år haft flere møder med kulturdirektoratet omkring udvidelse af Godthåb med en børnegruppe. Det er planen at det skal ske i form af en udbygning placeret, hvor garagen ligger nu. Foreningen som ejer vores hus, vil finansiere byggeriet og selv vælge bygherre. Et krav fra vores side er, at vi fortsætter med at være en institution med nedsat åbningstid. Vi skal i nærmeste fremtid til møde med kommunen om de videre planer. Men det er vigtigt at understrege, at hele personalegruppen bakker ideen op og kan se nogle spændende udviklingsmuligheder i dette projekt.

 

Aktiviteter

Vi skal til Charles One Man Cirkus i Vesterbro Kulturhus tirsdag d. 31. marts med afgang herfra ,kl. 9, og det er for de 8 yngste børnehavebørn. I kan se på ugeplanen, hvem der skal med.

Torsdag d. 2. april skal vi alle fotograferes. Husk at aflevere de grønne sedler inden, da det kun er de børn, der bliver portrætfotograferet. Man har desuden mulighed for kun at vælge gruppebillede.

Onsdag d. 29. april skal de 5 ældste vuggestuebørn ned på biblioteket og se en danseforestilling.

Desuden fortsætter vores ugentlige rytmik om tirsdagen, vores månedlige aftale med Ingelise om rytmik for hele vuggestuen (næste gang er d. tirsdag d. 28. april) samt Monika’s kreative aktiviteter i børnehaven et par måneder endnu.

Vi vil bruge den sidste uge inden påske til at lave forskelligt påskepynt, som vi vil udsmykke huset med. Fredag d. 3. april laver vi en fælles påskefrokost for hele huset, så husk ingen madpakker med på næste fredag. Vi holder lukket mandag, tirsdag og onsdag før påske.

 

Torsdag d. 30. april holder vi vores årlige afskedsfest for alle skolebørnene. Der hænger et opslag i mellemgangen og det er traditionen tro forældre til skolebørnene, der arrangerer festen. Så håber vi bare, at vejret viser sig fra sin pæne side, så det kan foregå udendørs.

Torsdag d. 7. maj har vi ”blomstens dag”, hvor alle medbringer en blomst til vores krukker på legepladsen. Vi planter om formiddagen og om eftermiddagen inviteres I på kage og kaffe i haven.

 

Foto af børnene

Flere forældre har efterlyst mulighed for at downloade billeder fra vores hverdag. Derfor har vi arrangeret det sådan, at billederne vil være tilgængelige via Flickr hvor der løbende vil blive lagt billeder ud. Pt er billeder fra vores olympiadedag i august sidste år, samt billeder fra fastelavn i år lagt ud. Flg. linje skal skrives i browseren : http://www.flickr.com/photos/ffbhv

 

Det var vist alt for denne gang

Mange hilsner fra personalet.

11. november 2009
Skrevet af Lene Christiansen
 

 

Frederiksberg d. 3. februar 2009

 

Kære forældre.

Hermed et nyhedsbrev med sidste nyt fra Godthåb.

 

Nye børn

Mathilda og Emmeline holder desværre op d. 15. februar, da de har fået plads i en børnehave i nærheden af, hvor de bor. Vi kommer til at savne jer og håber, at I kommer på besøg engang imellem.

Vi har valgt at vente til april med at få nye børn ind, da vi har kørt med overbelægning de første 2 måneder af 2009. D. 1. april skal vi sige velkommen til et tvillingepar i vuggestuen. De hedder Nemo og Embla og bliver 2 år til juli. Samtidig flytter Alberte og Filippa ind i børnehaven.

 

Personale

Vi har i første kvartal af 2009 fået bevilget 20 støttetimer til 2 børn i børnehaven. Det betyder, at der vil være en ekstra person 3 formiddage om ugen. Marie og Louise vil dele disse formiddage, men det er pædagogerne (Bønne og Camilla) der har ansvaret for støttetimernes indhold. Desuden vil der mandag, tirsdag og onsdag være en ekstra pædagog om morgenen fra kl. 8.

Pia tager på ferie fra midt i uge 7 og frem til mandag d. 7. marts. Marie og Louise vil være vikarer i det omfang de kan.

Vi holder pædagogisk dag fredag d. 13. marts, hvor institutionen vil være lukket. Vi har fået evalueringsmateriale fra Frb. Kommune v. Cand. Pæd. Hans Ehrenreich. Materialet vil focusere på flg : ” Institutionens værdier” – ”Den faglige debat” – ”De pædagogiske aktiviteter” – ”Medarbejdernes tilfredshed” – ”Den enkelte medarbejders fagpersonlige udvikling og arbejdsglæde”.

Det er udformet som et værdispil, hvor vi både skal arbejde gruppevis og i plenum, men I hører nærmere.

 

Madordning

Vores bestyrelse har ansøgt om, at vi får lov til at lave mad til vores børnehavebørn fra d. 1. august 2009. Vi har regnet ud, at vi kan gøre det for samme beløb, som kommunen påtænker at bruge på den cateringordning,  de planlægger at iværksætte for alle institutioner.

Vi troede lidt naivt, at det bare var en formsag at få lov. Men der har vi taget grundigt fejl. Vores køkken er blevet godkendt af levnedsmiddelkontrollen til 20 ekstra børn og Dorte, som er uddannet økonoma er interesseret i at lave maden inden for den ramme der er afsat. Det kan godt virke absurd, hvis det bliver os nægtet. Vores bestyrelse vil derfor i samarbejde med en anden institution på Amalievej holde et møde med Jan E Jørgensen, som er formand for børn- og ungeudvalget omkring de forskellige problemstillinger. Hvis I har kommentarer eller ønsker at give jeres mening til kende,  kan I henvende jer til bestyrelsen for Godthåb.

 

Aktiviteter

Vi holder fastelavnsfest for børn og personale fredag d. 20. februar kl. 10. Vi slår katten af tønden, er klædt ud og leger/synger fastelavnssange. Vi holder det stuevis. I ugerne op til, vil vi lige som sidste år pynte institutionen op med hjemmelavet pynt samt lave et stort fælles fastelavnsris i kælderen.

Monika er i gang med at lave selvportrætter med børnene i børnehaven. De har hver malet en figur af dem selv på lærred og de er blevet fantastisk flotte. Vi hænger dem op i børnehaven og efter et stykke tid, vil I få dem tilbudt, mod at aflevere et nyt lærred til os (kan købes i Søstrene Grene)

Vi laver nu rytmik på tværs af stuerne hver tirsdag med Bønne og Pia og det er en rigtig god oplevelse for alle. I vuggestuen er vi startet op igen med månedlig rytmik med Ingelise. Hun har været der i dag tirsdag og det var en kæmpe succes, hvor alle børn var med. Vi har talt om at optage det på video, så I kan få del i oplevelserne næste gang, som er tirsdag d. 10. marts

 

Det var vist alt for denne gang

Mange hilsner fra personalet.

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
godthåb | Frydendalsvej 23 | 1809 Frb C  | 33247015  | godthaab@ffbhv.dk
Gør denne side til din startside