PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2011

Indledning

Den 01.08.04 blev det vedtaget ved lov, at der på landets daginstitutioner skulle udarbejdes pædagogiske læreplaner inden for følgende områder:

 

• sprog
• kulturelle udtryksformer og værdier
• sociale kompetencer
• barnets alsidige personlige udvikling
• naturen og naturfænomener
• krop og bevægelse – bevægelsespolitik for Godthåb

 

Frederiksberg kommune besluttede at vi skulle arbejde med to indsatsområder årligt, således at læreplanen var indarbejdet ved udgangen af 2007

I 2005 arbejdede vi med sprog, samt kulturelle udtryksformer og værdier. I 2006 har vi arbejdet med sociale kompetencer og personlig udvikling. Endelig har vi i 2007 arbejdet med natur og naturfænomener samt krop og bevægelse.

Efterfølgende har vi fået implementeret læreplanstemaerne, så de er blevet en vigtig og bevidst del af vores måde at arbejde på.

I år skal alle institutioner udarbejde en bevægelsespolitik samt en mad – og måltidspolitik. Vi har valgt at placere vores bevægelsespolitik under læreplanens tema om krop og bevægelse.

Sprog

Sproget, både det verbale og nonverbale er det redskab vi bruger til at kommunikere med hinanden. Når barnet kan sætte ord sammen til sætninger bliver det i stand til at udtrykke behov, oplevelser, glæder, bekymringer…

At lade ord følge handling, at støtte børnenes opmærksomhed og skabe fælles opmærksomhed, samt at møde børnene sprogligt på deres præmisser og bygge videre herpå er nogle af nøgleordene for arbejdet med sproget i vores institution.

 

Vi kan som voksne støtte børnenes sproglige udvikling ved at sætte ord på handling f.eks. ved i en maleaktivitet at benævne genstande, farver osv.. – rytmikforløb med sanglege, dramalege, hvor børnene får mulighed for at koble sproget med kropslig handling (hoppe, kravle, løbe, samt øve begreber som op, ned, under, over, foran, bagved…)

Der er uendelige muligheder i vores hverdag for at skabe rum for sproglige udfordringer, og vi skal være bevidste om at bruge disse muligheder i vores daglige arbejde. Arbejdet med sproget påvirker andre udviklingsområder blandt andet de sociale og personlige kompetencer.

 

Derfor er det vigtigt, at arbejdet med sproget bliver en integreret del af institutionens hverdag.

Den daglige dialog, hvor det enkelte barn får følelsen af at blive set/hørt har stor betydning for udviklingen. I vores hverdag er der mange tidspunkter, hvor det er muligt at få en snak med det enkelte barn: ved samlingen, hvor børnene lærer at lytte til hinanden og udtrykke sig verbalt, i puslesituationen, hvor man har barnet på tomandshånd, ved spisningen, hvor vi sidder i faste, mindre grupper netop for at få en god dialog omkring måltidet.

Historier/fortællinger bliver vægtet højt. Gennem disse aktiviteter får børnene mulighed for at høre og se ord, billeder, samt mulighed for selv at danne billeder.

 

Sprogvurderingstest vil blive tilbudt tosprogede børn mellem 2.10 – 3.4 år. Testen går ud på at vurdere og analysere barnets sproglige formåen med henblik på udarbejdelse af en handleplan, hvis testen viser at barnet har sproglige vanskeligheder. 

Mål for de 0 – 3 årige

• at de tilegner sig et sprog, så de er i stand til at kommunikere, sætte ord på handlinger, stille krav, sige fra, løse konflikter
• indgå i dialog, lytte og give plads til hinanden
• at børnene lærer at aflæse og forstå andres signaler – både verbale og nonverbale
• at de får begyndende styr på begreber som; under, over, ved siden af,.. samt farver
• er i stand til at kategorisere i overbegreber som f.eks. at ko, hest og gris overordnet benævnes som dyr

Mål for de 3 – 6 årige

• videreudvikle ovenfor beskrevne mål for de 0 – 3 årige
• bliver i stand til løse konflikter ud fra sproglige kompetencer
• er i stand til at sætte ord på følelser
• kan lytte til hinanden
• turde stille sig op i en større gruppe som f.eks. til vores samling

Mål for medarbejderne

• tænke sprogudvikling ind i de daglige aktiviteter, både planlagte og spontane
• gribe de ” bolde, der er i luften ” og være opmærksom på børnenes spor/interesser
• være opmærksom på kommunikationens form i institutionen – både blandt børn og voksne, således at en anerkendende kommunikation fremmes
• at rammesætte aktiviteter og give plads til spontanitet
• have et ekstra fokus på de ” stille børn ” og støtte børnene i at udtrykke sig verbalt
• give plads til at alle kan komme til orde

Metoder til at opnå vores mål

• samling, som holdes både i vuggestue og børnehave. Her lærer børnene at lytte til hinanden, fælles opmærksomhed omkring et emne, konflikter bearbejdes, oplevelser fortælles videre, sange, rim og remser. I børnehaven er der mulighed for at optræde for hinanden, skiftes til at styre samlingen…
• fortællekasser, hvor eventyr visualiseres bruges især i vuggestuen
• huskelege, hvor ting gemmes under klæde og en genstand fjernes, som så skal gættes
• højtlæsning/fortælling skal indgå som en daglig aktivitet
• arbejde i mindre grupper, således at der bliver større fokus på det enkelte barn
• projekter periodevis
• rytmik med dramalege, øve rytmer / takter, rim– og remselege, synge
• faste spisegrupper m. fast voksen  sammensat efter alder/venskaber, ud fra ønsket om, at fællesskab omkring måltidet kan udnyttes til at få nogle gode samtaler i gang
• bruge biblioteket som et vigtigt supplement til vores egen bogsamling, samt udnytte tilbud om teaterforestillinger
• forældresamtaler

Kulturelle udtryksformer og værdier

I vores institution arbejder vi med kulturbegrebet på forskellige planer.

 

Vi ser det som en vigtig opgave, at vi voksne i institutionen skaber rum og muligheder for børnene, så de kan udvikle deres egen børnekultur. Den børnekultur vi ser komme til udtryk i deres indbyrdes lege, rim, remser, fortællinger, tegninger m.m. Den børnekultur, der blandt andet er medvirkende til barnets identitetsdannelse og kompetenceudvikling.

 

Samtidig arbejder vi også med den voksenstyrede kultur.

Vi ser kulturen som en læringsproces, hvorigennem vi formidler vores hverdagsliv og traditioner i institutionen. Derigennem får vi også gjort opmærksom på de værdier, der for os er vigtige at værne om. En kulturel værdi er blandt andet det samarbejde, der er mellem personale og forældre, som skal sikre, at der bliver et tæt samarbejde omkring barnet.

 

Vi lægger vægt på, at vores hus skal være et rart sted at færdes i, vi skal lære at respektere og acceptere hinandens forskelligheder og vi skal lære at samarbejde på trods af vores forskelligheder.

Desuden lægger vi vægt på, at de forskellige normer og værdier, der er i vores hus bliver respekteret, samtidig med at der er en rar omgangstone.

 

Endelig arbejder vi også med den form for kultur, som vi skaber i den kreative og udøvende proces sammen med børnene..

Her skal børnene lære forskellige materialer/teknikker at kende og lære at udtrykke sig skabende (tegne, male forme, sætte farver sammen).

Vi tager eksempelvis på kunstudstilling, vi holder selv udstilling, vi taler om projektet med børnene, vi lærer at komme med synspunkter, at være lyttende, at være iderige. Alt det, der for børn og voksne er med til at udvikle en skabende proces.

Mål – at børnene får

• kendskab og forståelse for egen kultur
• viden om forskellige kulturer, traditioner og kunstneriske oplevelser
• mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer
• kendskab til forskellige materialer og medier
• udviklet deres kreative sider
• kendskab til traditioner – hvordan de er opstået og hvad man kan bruge dem til

Metoder

• tage udgangspunkt i børnenes egen familie, hvem er min familie, hvor bor vi…
• billedtavler med børnenes familie - hænger i institutionen
• bruge museer til at indhente viden om andre kulturer
• knytte kulturelle indtryk sammen med børnenes kulturelle udtryk
• bruge byens tilbud i form af teaterbesøg, musikoplevelser, film
• lave et arrangement for bedsteforældre/forældre/søskende med underholdning fra børnehaven i sensommeren som er en fast tradition
• arbejde med forskellige projekter
• fast ugentlig dag, hvor vi arbejder med kreative aktiviteter – i perioder på tværs af stuerne
• traditioner, hvor vi arbejder målrettet med et tilbagevendende emne f.eks. fastelavn, olympiske lege for bedsteforældre, juleaktiviteter

 

Sociale kompetencer og personlig udvikling

Inden for disse områder har vi valgt at fokusere på følgende:

 

I vores daginstitution skal børnene lære at agere på egne ben i det offentlige rum uden deres mor eller far ved hånden, de skal lære at indgå i sociale sammenhænge både dem, som kan udvikle sig til dybe og lange venskaber, og dem, som er mere overfladiske. Børnene skal lære at lege, blive bevidste om egne grænser, kunne sige til og fra. Derfor har børnene brug for meget tid sammen, så de kan øve sig i at indgå i disse legerelationer.

Dette er en væsentlig del af livet i vores institution.

 

Sociale kompetencer er vigtige for at opnå adgang til fællesskabet og blive integreret i disse fællesskaber.

Forudsætningen for at udvikle sociale kompetencer er, at børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn. At de bliver mødt af voksne, der har en anerkendende tilgang i mødet med børnene.

 

Det handler om, at man skal forstå andres tanker og følelser, og dermed deres bevæggrunde, for at kunne agere i det sociale fællesskab. Derfor har vi som voksne en opgave i at guide børnene og hjælpe dem til at skabe nogle gode relationer og udvikle deres empati, så de kan agere i det sociale fællesskab.

 

Med udgangspunkt i vores børnegruppe, har vi opsat nogle værdier, som vi synes er vigtige, når vi taler om sociale kompetencer/personligudvikling, og som vi vil sætte særlig fokus på.

 

Vores børnegruppe er, grundet vores status som deltidsinstitution, karakteriseret ved at have en forholdsvis kort dag i institution. Forældregruppen er ressourcestærk, har overskud og vil det bedste for deres børn.

Som udgangspunkt oplever vi, at børnene er gode til at omgås hinanden og skabe relationer. De er gode til at gøre opmærksomme på sig selv, turde være i centrum og sige deres mening. De bliver ofte inddraget i store beslutninger og spurgt om mange ting fra deres forældre, som de kan have svært ved at forholde sig til.

Men vi oplever også, at de kan have svært ved at udsætte egne behov, f.eks. at vente på tur og indgå kompromisser i leg og samarbejde.

Mål

At børnene skal styrkes i at omgås hinanden på en rar måde, være gode kammerater og have en ordentlig omgangstone.

 

Hermed mener vi bl.a. at:

• kunne tilsidesætte egne ønsker og behov for andres
• få øje på de andre og hjælpe/give omsorg for hinanden
• de bliver i stand til at aflæse sociale spilleregler i forbindelse med legegrupper og øve sig i at forhandle
• de danner sig et billede af, hvordan situationen kan forløbe
• få minimeret drilleri og forebygge mobning

Handleplan/metoder

Vi Vil

 

• tale med børnene om, hvad en god kammerat er f.eks. ved hjælp af børneinterview, hvor børnene bliver bedt om at definere begrebet
• sørge for at rose børnene, når de er gode kammerater
• skabe muligheder for, at det enkelte barn kommer i fokus eks. ved brug af fortællehat/bamse til vores samling. Hermed bliver gruppen trænet i at være lyttende og opmærksomme. Samtidig er der tale om personlig udvikling, hvor man øves i at være i centrum og genstand for alles opmærksomhed
• arbejde med følelser, bl.a. ved hjælp af fortællekort, hvor børnene skal trænes i at sætte ord på det emotionelle
• skabe rum til leg for børnene i små og store grupper

Et mål for os er, at børnene ikke driller/mobber hinanden.

Man kan selvfølgelig ikke undgå drillerier, når så mange børn er sammen, men som udgangspunkt er det en uacceptabel adfærd, som betyder, at vi voksne så må gå ind og guide børnene i at lære at tackle konflikter på en hensigtsmæssig måde.

 

Handleplan

 

• hjælpe de børn, som er udenfor legen, ved aktivt at prøve at skabe plads til dem
• guide de børn, der holder andre ude, således, at de oplever, at det kan være en gevinst at udvide legen
• være opmærksom på vores omgangstone i huset, bl.a. ved som voksne, at være gode eksempler for børnene ved at have en ordentlig omgangstone og vise omsorg
• guide børnene i social samfærdsel i institutionen sprogligt ved at samtale på en måde, der tager udgangspunkt i dialog og ikke ordrer. I konflikter skal vi hjælpe børnene med at løse dem, ved at få dem til at sætte ord på
• regelsæt omkring drilleri/mobning
• hvis vi oplever mobning inddrages forældregruppen, da det er uacceptabel adfærd

Et mål for os er at betragte måltidet som et socialt og kulturelt mødested.

Måltidet er et fast ritual i vores institution. Når vi peger på måltidet som et socialt og kulturelt mødested mener vi bl.a., at udover at få noget at spise, handler det også om meget andet. At spise sammen er et nuanceret og kompliceret ritual, hvor de små detaljer har stor betydning for fællesskabet. Det er et samlingspunkt med høj grad af selvforvaltning. Men det er også en social situation, hvor der gælder visse sociale spilleregler, som at dække bord, række hinanden ting, ikke tage det hele, vente på hinanden, lytte/samtale, en bevidsthed om sunde/usunde vaner, normer i forhold til bordmanerer osv.

Vi vil derfor lægge et læringsperspektiv ind i vores daglige ritual for at opkvalificere alle de ”sidegevinster”, der er forbundet med vores måltider.

Målet er

• at vores måltider foregår i en rar stemning, hvor man oplever et fællesskab omkring spisningen.
• at dialog/samtale kommer i fokus
• at børnene delagtiggøres i måltidet på mange fronter.

Handleplan

• små spisegrupper med fast voksen, men også mulighed for et fælles bord på tværs af stuerne f.eks. ved vores traditioner i hele huset som eks. julemiddag og påskefrokost
• børnene skal inddrages i borddækning, herunder at øse op, række hinanden ting og rydde op
• den voksne har ansvaret for at skabe rammerne for en god dialog
• visse ”færdselsregler” i forhold til fællesskabet eks. at man, inden for rimelighedens grænser, i sin lille spisegruppe, venter med at rejse sig til alle er færdige. I børnehaven venter man ligeledes med at starte til alle i den lille spisegruppe har fået mad
• at man tiltaler hinanden anerkendende, det er ikke acceptabelt at bruge kommandosprog, som ’gi mig det’

 

Institutionens størrelse på godt og ondt

 

Når vi taler om sociale kompetencer vil vi endvidere sætte fokus på institutionens størrelse..

 

Vi synes, det er en værdi for os, at vores institution har en størrelse, hvor alle kender hinanden. Alle børn/forældre i institutionen har været igennem ”personalets hænder”. Det betyder, at vuggestuens personale også har fokus og føler ansvar for børnehavebørnene og omvendt. Det betyder også, at vi som pædagoger kan bruge hinanden både i forhold til børne- og forældregruppe.

Samtidig med at vi ser institutionens størrelse som en styrke, har den også sine svagheder, som vi er meget bevidste om. Specielt i forhold til legekonstellationer kan det være forbundet med en vis sårbarhed, at gruppen af jævnaldrende ikke altid er så stor.

 

Det indebærer, at børnene ind imellem må se sig om efter nye legekammerater, når ”bedstevennen” forlader huset. Vi vælger, at se det som en styrke, at man tvunget af omstændighederne får øje på nye muligheder og også leger på tværs af køn.

 

I vores hus er dørene mellem stuerne ofte åbne og det indebærer, at små og store ofte leger på kryds og tværs. Det er en værdi for os, at de små lærer af de store ved at følge dem tæt. Og at de store lærer at tage hensyn til de små og vise omsorg.

Målene for os er

·         at vi er et hus, hvor der er fokus på omsorg for hinanden

·         at store har øje for de små børns behov

·         at de føler ”ansvarlighed” over for hinanden, - hjælper, - viser omsorg

·         at vores børn kan lege sammen på tværs af køn

·         at de små har nogle gode rollemodeller i de store, som de kan spejle

·         at give muligheder for fordybelse

Handleplan/metoder

·         aktiviteter, som foregår på tværs af stuerne f.eks. rytmik, teater, projekter, udflugter kreative udfordringer,

·         stuerne har åbne døre således, at det er tilladt at lege på tværs af aldersopdeling

·         indimellem har vuggestuen de ”store” med på ture

·         vuggestuebørn, der ikke sover, er med børnehaven på legepladsen

·         tæt samarbejde med pædagoger fra vuggestue og børnehave bl.a. ved månedlige møder for de uddannede med kollegial supervision

·         en pædagog fra hver stue deltager i forældresamtaler ved overgang fra vuggestue til børnehave

Forældresamarbejde

Når vi taler om børns sociale kompetencer og personlig udvikling vil vi endvidere fokusere på vores samarbejde med forældregruppen. Et godt og frugtbart samarbejde med forældrene, er en forudsætning for et udviklende miljø, hvor børnene trives/udvikles, og hvor forældrene føler sig engageret.

Vores mål er

• at forældrene bliver en aktiv del af vores hverdag
• at der er en åbenhed og gensidig dialog i forhold til børnenes trivsel og udvikling
• at der er respekt for hinandens kompetenceområder

Handleplan/metoder:

• forældresamtaler efter behov
• kaffeeftermiddage, hvor vi mødes i haven hver torsdag i sommerhalvåret
• forældremøder to gange årligt
• forældrebestyrelse inddrages ved udarbejdelse af kommende satsningsområder
• informationer til forældrene se - under dokumentation
• faste traditioner hen over året med forældredeltagelse

 

Natur/naturfænomener

Vi er en byinstitution med en beliggenhed ca. 2 km. fra Rådhuspladsen. På trods af denne placering tæt på centrum har vi nogle rammer, som dagligt indbyder til naturoplevelser. Vi har en dejlig stor have, som byder på et rigt dyreliv. Vi har egern, som vi ser dagligt, vi har haft ræve med unger, vi hører dagligt spætten banke på træerne, vi har musvitter, solsorte, gråspurve, skader og meget andet. Vi vil som udgangspunkt lære børnene at passe på dyrene/naturen samt give muligheder for bedre betingelser for fuglelivet i vores have.

Vores institution har den holdning, at naturen skal vi værne om. Vi lærer børnene at omgås dyr og planter med respekt. Dvs. at man ikke står og slår alle bladene af buskene og river hovederne af vores blomster, plukker umodne frugter, smider sten efter fuglene osv.

 

Desuden er vi så heldige at være nabo til Søndermarken, Frederiksberg Have og Zoologisk Have. Disse vil også indgå i projekter omkring plante/dyreliv.

Vores børnegruppe bor fortrinsvis i lejligheder i nærområdet. Derfor vil vi udnytte mulighederne i vores have til nogle planteprojekter, så børnene kan opleve glæden ved at få ting til at gro.

 

Vores holdning er, at børnene skal tilbydes en vifte af oplevelser. Derfor vil vi også tage på lidt længere udflugter bl.a. til skov/strand samt til Vestamager Naturcenter.

 

En anden værdi vi vil fokusere på er miljøbevidsthed, herunder affaldssortering, spare på el, vand papir…, samt en bevidsthed om at værne om naturen ved f.eks. ikke at smide affald der.

Målet er

• at lære børnene at passe på naturen
• blive mere bevidste om miljøet og vores fælles ansvar for at værne om ressourcerne

Handleplan

• lære børnene at passe på blomster/planter på legepladsen. Dvs ikke slå bladene af buske og træer, ikke  ødelægge blomsterne ved at plukke knopper/blomster af  vores krukker med blomster
• holde blomstens dag, hvor hvert barn har en blomst med til legepladsen, som de selv er med til at plante og senere passe med vand. Derved får de en større ansvarsfølelse.

 

Med udgangspunkt i miljøet omkring os vil vi lære børnene at spare på ressourcerne bl.a. ved at

 

• spare på vandet ved kun at trykke en gang på toilettet
• ved håndvask huske at slukke for vandet, når man er færdig
• max 2 papirer ved aftørring af hænder, samt ikke bruge ubegrænset sæbe
• lære dem ikke at smide affald i naturen/på gaden, samt rydde op efter os, når vi har spist i naturen
• sortere affald – frugt skal i den grønne spand og tømmes i kompostcontainer en gang ugentlig og papir skal i papircontaineren
• slukke for lyset når vi forlader et rum eller skønner, at det ikke er nødvendigt at have lys tændt

Et mål for os er at børnene bliver bevidste om vores dyreliv i haven

• hvilke dyr har vi
• hvad spiser de
• hvordan yngler de
• hvad kan vi gøre for at forbedre deres vilkår

Handleplan

• fokus på havens dyreliv hele året
• sætte redekasser op med håb om at fuglene vil yngle
• silhuetter på vinduer for at hindre fuglene i at flyve ind i ruden
• foderbræt så vi kan fodre fuglene i vinterperioden

Et mål er desuden at gøre børnene bevidste om det dyreliv, vi har i vores omgivende miljø.

Med det mener vi Søndermarken, Zoologisk Have, Frederiksberg Have, Vestamager Naturcenter

Med udgangspunkt i Søndermarken og Frederiksberg have vil vi

• besøge hejrekolonien og lave undersøgelser omkring denne
• tale om ænder og gæs – bl.a. hvilke slags er der, hvad spiser de udover brød fra os, hvor er gæssene om vinteren og hvor yngler de
• hvilke fisk lever der i kanalerne

 

Desuden vil vi besøge Vestamager naturcenter, hvor der bl.a. er frøer, mus, rovfugle osv, samt Herstedhøje naturcenter, hvor der er mulighed for at se vandhuller, lave bålmad, få en guidet tur med naturvejleder.

 

Da vi besøger Zoologisk have jævnligt, vil et mål være at arbejde lidt mere bevidst med udvalgte dyr ved bl.a. at undersøge :

• hvor lever de rigtigt i naturen
• hvad lever de af
• hvem spiser hvem
• hvad er dyrene gode til

Handleplan

• tegne ind på et verdenskort, hvor de lever
• besøge skoletjenesten
• tegne dyrene og evt lave dem i papmashe’
• tale om hvad menneske bruger dyrene til i naturen
• Andre tiltag i forbindelse med naturprojekt er etablering af et flytbart bålsted på legepladsen.

Krop og bevægelse – Bevægelsespolitik for Godthåb

I vores institution er bevægelse og motoriske udfordringer en vigtig del af vores hverdag. Vi har nogle rammer, der byder på mange kropslige udfoldelsesmuligheder. Vi bor i en ældre villa med trapper ned til børnenes garderober og det betyder, at børnene lærer at mestre disse trapper forholdsvis tidligt. Vi er omgivet af en stor gammel have med klatretræer, fodboldbane, bakker, cykelbane, klatrestativer, gynger og sandkasser som også byder på et rigt udbud af motoriske udfordringer.

Indendørs er mulighederne ikke de samme, men vi prøver i det daglige at tænke motorikken ind i vores pædagogik, så børnene bliver udfordret og udviklet indenfor dette område

I forhold til krop og bevægelse ser vi det som et mål, at vi hjælper børnene til at blive gradvist mere og mere selvhjulpne. Det betyder, at vi som voksne guider dem i at klare de forskellige udfordringer, så de oplever en tilfredsstillelse i at blive bedre og bedre til at mestre de daglige opgaver.

Vores hverdag indeholder mange fysiske aktiviteter. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene er fysisk aktive så ofte som muligt, og derfor har vi en bevidst pædagogik, hvor rytmik og bevægelse er skemalagt det meste af året som strukturerede aktiviteter i hverdagen, der indgår som en naturlig del af det at være i daginstitution. I det følgende har vi opstillet mål og handleplaner for vores politik på området.

Målet er at børnene får en øget kropsbevidsthed og gradvist bliver mere selvhjulpne

Vi mener, at det er vigtigt at give børnene motoriske udfordringer, så de får en større kropsbevidsthed og bliver mere sikre i at mestre tingene.

Handleplan

·         vi løfter ikke børn op på legeredskaber, men vejleder og guider dem til at kunne selv

·         vuggestuebørnene kravler selv op på pusleborde/krybbe

·         når de taber noget, opfordres de til selv at hente det

·         vi opfordrer/stiller krav om hjælp til selvhjælp ved af - og påklædning

·         vuggestuebørnene henter selv bleer, hjælper med at smide den beskidte ud i skraldespanden

·         børnene er med til at dække bord/rydde af

·         alt efter alder er vi meget bevidste om, at lade børnene gå selv, når vi er på tur

·         bruge stuens interiør til motoriske udfoldelser bl.a. hems i børnehaven, hvor de øver trappe, kravler gennem hullet ind til puderum, det er tilladt at hoppe fra borde og stole, bruge gulvet til at lege på eks. bygge klodser, togbane

·         børnene skal have mulighed for at flytte rundt på møblerne, når det indgår i en leg, eksempelvis stole på række man kan gå på

Målet er at børnene kommer ud hver dag i mindst en time

Vi bestræber os på at alle børnene kommer ud dagligt, fordi det bl.a. medfører

 

• børnene får styrket deres motorik og kommer i bedre form
• risikoen for sygdomme minimeres på grund af lavere persontæthed
• indeklimaet forbedres af samme grund
• støjniveauet sænkes
• der bliver mere ro/plads til de børn, der leger inde
• børnene oplever naturen og årstidernes variation samt får frisk luft

Idræt, rytmik og bevægelse som en del af vores hverdag

Målet er at idræt, rytmik og bevægelse skal indgå som en naturlig del af vores hverdag.

Vi mener at rytmik, musik og bevægelse er en vigtig del af hverdagen i vores institution, og derfor er motoriske aktiviteter hver uge skemalagt. Vi samler en dag ugentlig de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn til fælles rytmik og bevægelse her i huset. Samme dag går de ældste børnehavebørn af sted til en gymnastiksal, som vi har fast en gang ugentlig i Allegade. Her dyrker vi forskellige former for pædagogiske idrætslege med fokus på samarbejde, og det at få pulsen op. De yngste vuggestuebørn laver rytmik på stuen. Vi har igennem mange år haft besøg af en Gøsseluddannet mormor til et af vores børn. Hun er kommet her fast en gang om måneden og lavet rytmik/musik med vuggestuebørnene. Hun har inspireret personalet, så vi nu kører det videre selv ud fra hendes undervisning.

To gange årligt har vi idrætsprojekt for hele huset, hvor vi alle deltager. Her bruger vi også Søndermarken til motionsløb og stafetløb. Hele ugen slutter af med fælles bålmad.

Hvert år i august inviterer vi forældre, søskende og bedsteforældre til Olympiske lege i Godthåb, hvor vi har forskellige discipliner, som børnene skal gennemføre. Dagen afsluttes med uddeling af medaljer til alle.

Handleplan

·         rytmik en gang ugentlig for de yngste børnehavebørn/ældste vuggestuebørn

·         rytmik en gang månedlig for alle vuggestuebørn

·         bruge salen en gang ugentlig til de ældste børnehavebørn

·         olympiade/bedsteforældredag hvert år i august

·         investere i udendørsredskaber til idræt bl.a. balancebom og faldskærm

·         idrætsprojekt for hele huset minimum to gange årligt

·         kurser for personalet

Målet er at børnene bliver bedre til at gå, når vi er på tur

Vi oplever ofte, at børnene ikke ser sig for, når vi går på gaden. De stopper ikke op, når vi kommer til en vej og har ikke altid en naturlig respekt for de farer, der er når man går på befærdede veje. De har svært ved at holde i hånd og gå på række. De bliver ofte kørt til børnehaven og vi oplever, at de hurtigt bliver trætte og nægter at gå.

Handleplan

·         øve sig i gåture, holde i hånd og gå efter hinanden, holde fast i klapvogn

·         øve opmærksomheden når vi færdes i trafikken

·         inddrage forældregruppen i at stille krav til deres børn om at gå selv, holde i hånd, øve trafiksikkerhed

Hvad har vi gjort for at inddrage forældrene

Vi har på forældremøder talt om vigtigheden i, at børnene bliver motorisk udfordrede. Dels af helbredshensyn, men også for at gøre dem mere selvhjulpne. En af vores pædagoger har været på diplomuddannelse i ”Lille barn bevæg dig” og har delt ud af sin viden både til forældre og personale. Desuden har vi haft en idrætscoach ude på et forældremøde for at diskutere vigtigheden omkring at give vores børn motoriske udfordringer.

Hvordan evaluerer vi

Vi evaluerer vores idrætsprojekter på det førstkommende personalemøde efter afholdelsen og evaluerer bevægelsespolitikken generelt en gang årligt på personalemøde i marts.

Dokumentation

Den overordnede begrundelse for dokumentation er, at skabe viden om livet i institutionen, for derigennem at kvalificere den pædagogiske praksis. For at synliggøre vores pædagogiske praksis har vi valgt at dokumentere på følgende måder

 

• dagbog, hvor dagens oplevelser bliver beskrevet. Vuggestuen skriver på white-board. Børnehaven skriver på papir, som samles i mappe. Dette ud fra ønsket om at kunne gå tilbage og have blivende dokumentation
• løbende fotoudstillinger af vores oplevelser
• elektronisk billedramme der løbende viser billeder på skærm i vores gang
• udsmykninger i forbindelse med projekter/aktiviteter bl.a. kreativiteter og fotoplancher
• børneinterviews
• hvert barn får en mappe som følger dem fra vuggestue til skole med tegninger, fotos af deres institutionsliv og små bemærkninger

Evaluering

Evaluering af det pædagogiske arbejde er en forudsætning for implementeringen. Det forudsætter en mere målrettet og systematisk evaluering. Vi har besluttet at læreplanens fokusområder vil være faste punkter på vores månedlige stue– og personalemøder. Desuden vil vi halvårligt holde evalueringsmøder, hvor læreplanens mål og metoder gennemgås.

Kursusvirksomhed bl. personalet er en vigtig forudsætning for udvikling af vores pædagogiske arbejde, og i det omfang vi har mulighed for det, vil vi benytte os af dette.

 

Udfordringer i arbejdet med læreplaner

Mange af de mål/metoder som vi har arbejdet med i forbindelse med læreplaner er jo aktiviteter, som vi har lavet i forvejen. Udfordringen er at tydeliggøre, hvorfor vi gør, som vi gør. At vores pædagogik hviler på et veldefineret værdigrundlag.

En stor udfordring har været dokumentationen. Vi har ofte glemt at tage billeder, fordi vi har været fordybet i aktiviteten, så det er noget, vi virkelig har arbejdet med at blive

bedre til.  Det er lykkes ganske godt. Vi har efterhånden fået det ind under huden, og husker det i langt højere grad end tidligere. Dagbogsnotater har vi også arbejdet en del med. Børnehaven har skrottet whiteboardtavlen til fordel for papirer med beskrivelse af dagens aktiviteter. Dette ud fra målet om at have blivende dokumentation, som man kan søge tilbage i. Vuggestuen har droppet whiteboardtavlen under projektarbejder, men bruger den i det daglige arbejde.

Når vi har arbejdet med projekter, har vi haft intentioner om at samle projekterne i mapper med dagbogsbeskrivelser og billeder. Det har vi kun praktiseret i ganske få tilfælde, grundet manglende tid.

Børn med særlige behov

Læreplanernes formålsbeskrivelse lægger op til en skærpet indsats omkring børn med særlige behov. Det kan foruden de generelle ting i læreplanen tilgodeses ved følgende:

 

• handleplaner med halvårlig evaluering
• målrettet indsats med udgangspunkt i børnenes særlige behov
• udvidet forældresamarbejde
• tæt samarbejde med PPR, talepædagog og andre samarbejdspartnere

 

Vi har i vores institution 2 særlig formålspladser forbeholdt børn med kommunikationsvanskeligheder. Det indebærer øget samarbejde med PPR samt talepædagog omkring handleplaner for barnet. Der er i vores normering tilført 20 timer ekstra om ugen.